Autocamper i Norge

Oplev Norge i autocamper – fra fjorde til fjelde

Norge er oplagt til eventyr i autocamper – med vilde landskaber, god infrastruktur og mange naturovernatninger. Uanset om du vil til Lofoten, køre på Trollstigen, overnatte ved fjorde eller finde ro på Nordkap, har vi autocamperen til din rejse.

Med GoCamper kan du nemt og billigt leje en autocamper i Norge – og opleve friheden i dit eget tempo. Vi har samlet de bedste udlejere ét sted, så du kan nemt kan sammenligne og booke dit næste eventyr på få minutter.

Derfor skal du vælge Norge til din næste autocamperferie

  • Ikke langt fra Danmark – optimalt til første gang i autocamper
  • Fjordruter og fjelde du husker for livet
  • Overnat langs vand, i skov eller højt oppe med udsigt
  • Kør over spektakulære broer, gennem tunneler og i nationalparker
  • Campingpladser midt i naturen og langs fjorde
  • Autocamperen giver frihed til at vælge tempoet

Sådan fungerer det at leje autocamper i Norge

Mange danskere kører i egen bil til det sydlige Norge, fx Kristiansand eller Oslo, og bytter her til autocamper. Alternativt kan du flyve til Bodø eller Lofoten og afhente autocamper dér, hvis du vil opleve Nordnorge uden at køre hele vejen op.

Leje kræver, at du er mindst 21 år og har haft B-kørekort i mindst ét år. Vejene er generelt gode i Norge, men kan være smalle på udvalgte fjeldstrækninger og hårnålesving kræver opmærksomhed. Hastigheder er lavere end i Danmark pga. de mange snoede landeveje, og der er mange fartkameraer. Motorveje, broer, færger og tunneller er udbredte og ofte betalingsbelagte.

Hos GoCamper sammenligner vi priser og modeller, så du nemt finder den rette autocamper til din rejse i Norge.

Her kan du leje en autocamper i Norge

Kortet giver dig et overblik over de 9 mulige afhentningsstationer i Norge. Du kan afhente autocamper hos McRent, rent easy og Touring Cars.

Hvorfor GoCamper?

Markedets bedste priser

Vi sammenligner udbydere, så du altid får en fair og gennemsigtig pris

Nem og hurtig booking

Book din camper online på 2 minutter – enkelt, trygt og transparent

Vanlife uden besvær

Vi guider dig som førstegangsbruger med videoer, FAQ og inspirerende ruter

Powered by FDM Travel

Rejs med ro i maven – bag os står Danmarks stærkeste kør-selv rejsebrand

Hvad koster en
autocamperferie i Norge?

Typisk budget (estimeret) per døgn for 2 personer der rejser sammen i autocamper.

UdgiftstypeCa. pris pr. dag
Leje af autocamper1.000-1.600 DKK
Brændstof250-350 DKK
Campingplads/stellplads100-300 DKK
Mad og drikke200-400 DKK
Oplevelser100-300 DKK
Total1.650-2.950 DKK

Camping og overnatning i autocamper i Norge

I Norge finder du både klassiske campingpladser med faciliteter som strøm, bad og vaskeri, og mange specialiserede stellpladser for autocampere, ofte til en lavere pris. Stellpladserne ligger tæt på fjorde, byer eller hovedveje og er perfekte til kortere stop.

Norge har også tradition for fricamping i “udmarken” takket være den kendte allemandsret, men den gælder hvis du er til fods, på cykel med telt. Med autocamper skal du være opmærksom på at du kun må overnatte i udmarken i én nat, og du skal holder mindst 150 meter fra beboelse. Hovedreglen er, at du kun må overnatte på det samme sted i én nat uden at spørge jordejeren. Du må ikke køre i selve terrænet væk fra vejen. I praksis kan det være svært at finde fricamping i Syd- og midt-Norge samt Lofoten. Det er nemmere jo nordligere du kommer.

I højsæsonen er der rift om de gode pladser, især i populære områder som Lofoten, Geiranger og langs vestkysten. Det anbefales at booke i forvejen eller ankomme tidligt på dagen. Mange pladser er selvbetjente og kan ikke reserveres.

Brug apps som Park4Night, NAF Camp og Campercontact til at finde pladser og faciliteter. GoCamper samarbejder desuden med Campio, som giver dig overblik og mulighed for at booke hjemmefra og undervejs.

Brug for hjælp med planlægningen?

Bag GoCamper står FDM Travel med over 75 års erfaring i at planlægge kør-selv og autocamperferier i hele verden. Har du brug for hjælp med booking af fly, overnatninger og oplevelser som del af en pakkerejse, så kontakt FDM Travel for et skræddersyet tilbud.

FAQ – Autocamper i Norge

Parkere/raste: Du holder ind midlertidigt for at hvile, spise eller tage en pause
Campere (camping): Du opholder dig længere, slår markise op eller bruger campingmøbler. Du slår lejr.

Camping kræver altid tilladelse – parkering må ske, hvis du holder inden for båsen.

Afhentning tager typisk  op til 2 timer. Returnering tager ca. 30-60 min. – husk at rengøre og tømme autocamperens tanke inden aflevering.

Ja – et internationalt kreditkort udstedt i lejerens navn kræves ved afhentning som depositum. Debit‑ (som Visa/Dankort) eller prepaid‑kort accepteres ofte IKKE, og uden et gyldigt kreditkort risikerer du, at autocamperen ikke kan udleveres.

Til dine personlige ejendele kan du i autocamperen benytte overskabe, garderobeskabe og skuffer samt evt. “garagen” under bagerste seng. Rejs kun med bløde tasker, som kan pakkes fladt ned i bunden af autocamperen når de ikke er i brug. Har du stort og tungt grej med, så vær obs på vægtgrænser i Europa (max 3.500 kg).

Minimumalderen afhænger af landet:

Europa: Typisk 21 år og mindst ét års kørekort – visse store modeller kræver 25 år.
USA, Canada, Australien, New Zealand
: Som regel 21 år (enkelte helt små modeller fra 18 år).
Japan: 18-20 år afhængigt af udlejer.

GoCamper tilbyder ikke skræddersyet rejserådgivning, men stiller en masse inspiration og ruteforslag tiltængelig på hjemmesiden.

Hvis du ønsker konkret ruteplanlægning og rådgivning til din næste rejse, henviser vi til FDM Travels autocamper rejsespecialister.

GoCamper platformen er udviklet og drevet af FDM Travel, som har mange års erfaring med kør-selv-ferie og leje af autocampere. Vi kombinerer digital brugervenlighed med et solidt rejsefundament.

Udforsk andre autocamper destinationer i Europa