Det anbefaler vi, hvis du rejser uden for EU. Det fungerer som en oversættelse af dit danske kørekort og kan være nødvendigt at vise til myndigheder. Du skal stadig medbringe dit fysiske danske kørekort – den danske kørekort-app gælder ikke i udlandet.

Specielt for USA: En række amerikanske stater kræver at du altid medbringer et internationalt kørekort.
Specielt for Australien, New Zealand og Japan: Vi anbefaler altid at du medbringer et internationalt kørekort.

Et internationalt kørekort koster 30 kr. på en hvilken som helst kommunes borgerservice, hvor du skal medbringe dit gyldige danske kørekort og et pasfoto.