Basis ansvarsforsikring og kaskoforsikring er inkluderet i lejen, men du kan ofte købe tillægsdækninger – fx reduceret selvrisiko, eliminering af selvrisiko eller ekstra dækning for dæk, glas eller teknik. Beslut dig hjemmefra, så du ikke skal vælge i stressede situationer ved afhentning. Tjek altid om din egen rejseforsikring dækker selvrisiko og om det er pr. skade eller for hele lejemålet. Tjek også beløbsgrænser.